"Idles' formidable album Joy as an Act of Resistance. lyder som om det er indspillet i en lurvet koncertsal, og det lyder livespillet, i ét spyttende nu, uden studietricks. Bare en vildt medrivende, crowdsourcet ekstase ... Idles er primitive på en sofistikeret måde, de udfræser hele tiden nye melodier og klange i deres rabalder. »I want to be vulnerable«, vræler Talbot. Og det er tydeligt, at deres kærlighedsakt er rå, men også nænsom. At deres angreb på kulturen også er et forsvar for menneskeligheden ... Det er de bumsede møgungers musik, klar til at mase al dårligdommen ud. Og det føles så vildt godt. Vrede. Væmmelse. Håb. Udfrielse. Og noget queer (...) Vi takker".