Selv om det lykkes for de ledende kirkemus, Arthur og Hubert, at bortlodde kirkekatten Samson, (kendte figurer fra Oakleys tidligere bøger om musene), forlanger køberne pengene tilbage, daSamson ikke har lyst til at lade sig sælge. Det ærgrer dem, da det kunne have været rart med nogle penge til en rigtig julefest. Et musekor mislykkes også. Heldigvis møder de julemanden, på vej udaf et vindue, fortæller ham deres juleønsker og inviterer ham hjem. Hvad de ikke er klare over, er at de har pågrebet en indbrudstyv, forklædt som julemand, på fersk gerning. Den julemand, derendelig kommer med julegaverne, er en forklædt betjent, og gaverne en udlovet dusør. Det er en veloplagt og morsom julehistorie. Teksten sættes på spidsen, uddybes og anskueliggøres i deudtryksfulde og humoristiske illustrationer, som ofte bliver tegneserieagtige. De rummer i sig selv sjove pointer og små raffinementer. De mange skift mellem fugle- og frøperspektiv er en visueludfordring for den nysgerrige læser.Ingen kan se så fladtrykt ud som den tålmodige Samson, der lader sig udklæde som elg. Det er tegnekunst af høj kvalitet. Selv den mest anti- og indædtemodstander af julefester må overgive sig. For børn fra 4 år. Omslaget udstråler julestemning.