Bøger / skønlitteratur / noveller

Jul i Købmandsgaarden og andre Historier


Beskrivelse


Følg folkelivet og juletravlheden i den gamle købmandsgård i de hektiske dage op til jul. Der er masser af klejner, julehygge og et ungt pars forviklinger - men alt ender selvfølgelig godt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Ejler Hinge-Christensen

d. 19. dec. 2018

Undertegnede tilhører den generation, der som barn - tilmed flere gange - så Jul i den gamle købmandsgård. Men derfra og til at tage stilling til den midt i en ganske vist kold sommermåned ... ! Historien i denne lille komedie er tynd og drivende sentimental: to på forhånd udvalgte unge menneskers genvordigheder for at få hinanden, skildret i to parrallelforløb med 100 års mellemrum (1880 og 1980), indtil alt selvfølgelig falder i hak, netop som juletræet skal tændes. Selv om manuskriptet, efter forfatterens angivelser, senest er revideret i 1980, er replikkerne stadig stive og antikverede, og de få moderne udtryk, der har sneget sig ind, stikker af som en fugleedderkop på en lagkage. Men med al den sentimentalitet, vi ynder at omgive julen med, kan man naturligvis aldrig forsværge, at stykket ikke vil blive taget op igen i forsamlingshuse og på teatre. Og ud fra den betragtning er det vel godt, at teksten atter er tilgængelig.