Bøger / skønlitteratur / noveller

Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten


Beskrivelse


Noveller. Ti skrøner om skæve eksistenser i Landsbyen i Københavns Sydhavn. Efter at have stablet deres første fælles julefrokost på benene, bliver beboernes relationer tættere end de nogensinde havde forestillet sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2019

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 3. maj 2019

Beboerne i Landsbyen i Sydhavnen arrangerer en julefrokost, og snart er de rystet sammen på måder de aldrig nogensinde havde forestillet sig. Hyggelige skrøner - især til læsere i hovedstadsområdet.

Guldkysten er et område i Københavns Sydhavn, som er befolket af skæve eksistenser der af den ene eller anden grund ikke passer ind i det øvrige samfund. I indledningen får vi en introduktion til beboerne, som vi også møder i Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten som denne er en selvstændig fortsættelse til. Her er fx Bror, der er den uformelle leder i Landsbyen pga. hans naturlige autoritet som storebror i en stor søskendeflok. Birger er nyligt flyttet ind i afdøde Hermods hus, og kæmper for sin berettigelse blandt de mange garvede, der ikke bryder sig om nytilkomne. I den første fortælling arrangerer alle beboerne en julefrokost, og i de næste skrøner bliver relationerne tættere, og uventede familiære forbindelser viser sig. Illustreret med forfatterens egne stregtegninger.

Hyggelig og lun læsning trods tunge emner som fx ensomhed, bortadoption og diverse diagnoser. Man genkender typerne i personerne, der er troværdige, men lidt for karikerede til at man føler helt med dem. Sproget er letlæseligt, men lidt trivielt.

Læsere vil også finde interesse i forfatterens erindringsbøger, fx Dreng af tid og stedVangede billeder. Oplagt at formidle Jørn Riels skrøner samt Vangede billeder til dem der vil have mere i samme stilLæsere vil også finde interesse i forfatterens erindringsbøger, fx Dreng af tid og sted. Oplagt at formidle Jørn Riels skrøner samt til dem der vil have mere i samme stil.