Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Julie ælsker Finn


Beskrivelse


Fortælling om at være barn i Danmark i begyndelsen af 1970'erne. Julie skal begynde i fjerde klasse i endnu en ny skole. Her møder hun Finn, som hun bliver gode venner med.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2001

af

af

Bente Nielsen

d. 26. nov. 2001

Tredje og sidste bind i Maria Hellebergs serie om skolepigen Julie foregår i 1970. Julie bor stadig hos sin far, mens hendes mor er flyttet i kollektiv. Julie skal nu begynde i fjerde klasse, og samtidig skal hun skifte skole for tredje gang. I den nye skole bliver hun hurtigt gode venner med klassekammeraten Finn, der kommer med en lidt socialt belastet baggrund. De to foretager sig mange utraditionelle ting sammen, som Julie fornemmer, det ikke er klogt at fortælle de voksne om. Fortællingen rummer mange tidstypiske beskrivelser, og den giver samtidig et fint portræt af en pige, som udadtil klarer sig, selv om hun i sit indre er skuffet over forældrenes skilsmisse. Bogen er velskrevet, og i lighed med de første bind er den illustreret med let karikerede, skitseagtige tegninger, der passer godt til stilen. Bogen kan anvendes til højtlæsning for 6-9-årige og til selvlæsning fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2001

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 26. nov. 2001

Med denne bog afslutter Marie Helleberg sin trilogi om Julie, der startede med Julie, Fregneren og Sukkerhitler (00/22) og fortsatte med Julie i privaten (01/01). Som de to foregående er også denne bog velskrevet, og på humoristisk vis får vi et fint tidsbillede. Vi skriver nu 1970. Julies forældre er "ikke" skilt, men Julie bor sammen med sin far, mens moderen er flyttet i kollektiv. Igen skal Julie skifte skole, fordi især hendes mor synes "Privaten" er for gammeldags. Julie er ked af det, men det hjælper, da hun bliver ven med sidemanden Finn, som for tredje gang skal gå i fjerde klasse. Han føler sig voksen og viser Julie en helt ny verden med beatmusik og tjald, og han lærer hende at slå plat og stjæle. Julie er fascineret og nyder, at Finn har tid til hende. Det har forældrene - især moderen - nemlig ikke, og det stærkeste tema i bogen er efter min mening: at være overset og blive overfladisk behandlet af dem, man allerhelst vil være sammen med i et tæt og kærligt fællesskab. Beskrivelsen af venskabet mellem de to børn er rørende og barokt. Imidlertid sættes der en stopper for deres kreative påfund. Julie skifter skole, og når hun savner Finn, kigger hun på sin rude, hvor hun har skrevet "Julie ælsker Finn". Elever på mellemtrinnet vil "ælske" bogen.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 1 (2002)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 55, nr. 1 (2002)