"Basement Jaxx har generelt en blød, funk'et tilgang til housegenren, som skiller sig ud fra dagens popklima. Det kunne nemt blive en go-to-plade for dj's, der vil spæde lidt vuggende attitude til de hårdt stampede, amerikanske festivals-EDM-tracks. Indimellem kommer et par afstikkere, som det smukt underspillede drum'n'bass-track "Buffalo" og den Zombie-inspirerede "Something About You" (...) Den allerstørste befrielse er, at albummet ikke forsøges opdateret (læs: hjemsøgt) af udvandede EDM-effekter. Her er en ren, om end halvkedelig, pophouse-plade, der vifter med armene og med røven på en lidt 2005-agtig måde, men alligevel får serveret en for undertegnedes generation lækker, genkendelig suppe-steg-is-buffet".