De her dage
Marie Key
Emneord
Anmeldelser (5)
Gaffa [online]
d. 6. maj 2013
af
af
Kristian Petersen
d. 6. maj 2013
""I'm not excited, but should I be?" lyder det på Unbelievers, løftet fra tredje udspil fra de blod- og trendsugende Brooklyn-drenge. Og hvis man er fan af bandets lette og legesyge indierock, kan man sagtens tillade sig at være spændt og forventningsfuld ... Førnævnte Unbelievers viser, sammen med Everlasting Arms, at Vampire Weekend stadig mestrer afrobeaten, genren de om nogen blev koblet sammen med. Det er poppet, Paul Simon-klingende og smittende".
Politiken
d. 13. maj 2013
af
af
Simon Lund
d. 13. maj 2013
"Afropoppen er næsten forsvundet, men den soniske nysgerrighed er vokset ud over alle grænser. Vampire Weekend kan skære et stykke charmerende kammerpop som 'Step' eller slippe hestekræfter løs i et Arcade Fireinferno på 'Worship You', men forskellen er multiinstrumentalist Rostam Batmanglijs efterbearbejdning. Batmanglij har sammen med produceren Ariel Rechtshaid for alvor flyttet Vampire Weekend".
Berlingske tidende
d. 8. juni 2013
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 8. juni 2013
"Koenigs spøjst effektbehandlede doo-wop-vokal i omkvædet. Opfindsomheden og kreativiteten er i den grad intakt, men bandet synes mere bevidst om, hvordan dets mange virkemidler skal doseres. Oven i det oser sangene af melodisk overskud og besidder en nyfunden dybde, der langsomt åbenbarer sig for hver gennemlytning".
Jyllands-posten
d. 15. maj 2013
af
af
Peter Schollert
d. 15. maj 2013
"Altid melodiøse Vampire Weekends styrke og svaghed har i løbet af karrieren været nysgerrighed. Med det nye opus virker det, som om amerikanerne har løbet det allermest gale af sig, uden at holdet har mistet lysten til at eksperimentere".
Information
d. 6. maj 2013
af
af
Ralf Christensen
d. 6. maj 2013
"Musik handler altid om os selv og det, musikken bevæger os til, og musikkritik handler altid om musikkritikeren. Så jeg er nødt til at spørge mig selv, om jeg er en følelsesjunkie, når jeg synes, at Ezra Koenig er bedst, når han går i skinger diskant på »Hannah Hunt« ; når han således forlader den komfortzone, som jeg bliver ved med at irriteres over hos forsangeren i Vampire Weekend".