De tre berømtheder, den svenske sangerinde Jenny Lind, den tyske komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy og den danske digter H.C. Andersen gjorde hinandens bekendtskab i 1840'erne, og selv om deres møder kun stod på gennem nogle få år, blev de af meget stor betydning for dem alle tre. De mødtes aldrig alle tre på én gang, men kun to og to. Kendt er H.C. Andersens forelskelse i "den svenske nattergal", mens hun betragtede ham som en broderlig ven. Til gengæld var hun uden tvivl forelsket i Mendelssohn, ligesom han var betaget af hendes udstråling, og der bestod en udtalt åndsbeslægtethed mellem dem. Der var også tale om en gensidig sympati mellem H.C. Andersen og Mendelssohn, der mødtes første gang i Leipzig i 1840. Bente Kjølbye belyser den betydning, de tre kunstnere havde for hinanden, og hun sætter dem ind i sammenhæng med tidens andre personligheder og begivenheder. Mendelssohn, der allerede dør i 1847, skildres især gennem den betydning, han har for Jenny Lind, og hos H.C. Andersen er det især hans fascination af Jenny Lind, der belyses. Dermed bliver det billedet af Jenny Lind, der står stærkest i bogen.