Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Kaj Munks dramatik i teaterhistorisk optik


Beskrivelse


Indledning s. 5-11; Marc Auchet, "Kaj Munks æstetik og ’det hellige teater’", s. 15-48; Mogens Pahuus, "Den ibsenske tematik i Kaj Munks dramatik", s. 49-70; Anker Gemzøe, "Munk og Shakespeare. Tre strategier", s. 71-99; Lise Præstgaard Andersen, "’En Idealist’ som 1920’ernes Herodes-drama", s. 103-30; Johan de Mylius, "Kaj Munk og dansk ekspressionisme - nogle litteraturhistoriske overvejelser", s. 131-45; Jesper Valeur Mogensen, "Munks dramatiske eksperimenter i krigens skygge", s. 147-61; Sven Hakon Rossel, "Kaj Munk-billedet i dansk litteraturhistorieskrivning - punktnedslag", s. 163-86; Anker Gemzøe, "Tvesyn og tøven i ’Ordet’", s. 189-207; Erik Svendsen, "Dobbeltloyalitet og de metafysiske ord i ’Ordet’", s. 209-19; Annelis Kuhlmann, "Retten til ’Ordet’", s. 221-42; Marc Auchet, "’Ordet’ i fransk iscenesættelse - teaterteksten som palimpsest", s. 243-55; Aage Jørgensen, "Kaj Munk - nogle litteraturhenvisninger", s. 259-82.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2012

af

af

Torben Wendelboe

d. 6. jan. 2012

Værket henvender sig til et publikum med interesse for Kaj Munk - og til et publikum med interesse for dansk dramatik generelt.

Basis for denne udgivelse er Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet; artiklerne er blevet til i forbindelse med to seminarer arrangeret i et samarbejde mellem Forskningscentret og Danskstudiet. Det er grundlæggende for artiklerne, at det netop er det teaterhistoriske aspekt, man vil analysere i forhold til Munks dramatik. Hvor havde han sine forbilleder? De lå primært i middelalderens teater, hos Shakespeare og hos Ibsen. Hvordan var hans placering i samtidens dramatik, var han en anakronisme - eller netop samtidig? Sammenligning med Soyas, Borbergs og Abells teater viser Munk som i høj grad samtidig, præget af den tids strømning, som værket betegner som "vitalismen". Det er et yderst kompetent forskerhold, der her er samlet, og værket er centralt i forhold til at forstå Munk som dramatiker i tiden i en lang række spændende artikler. Helt speciel er Marc Auchets artikel om en fransk opførelse af Ordet. Værket er et hovedværk i Munk litteraturen. Litteratur ved de enkelte artikler, samt en bibliografi.

Værket er anvendeligt som også centrale antologier som Ordet på bordet, 2004, Kaj Munk - opgørets dramatiker, 2008 og Størst er barnet, 2010 - og i sammenhæng med fx Per Stig Møllers Munk, 2000.

Det er meget glædeligt, at interessen for Kaj Munk kan resultere i endnu et vægtigt værk i en meget rig, ny Munk litteratur.


Kristeligt dagblad

d. 2. feb. 2012

af

af

Claus Grymer

d. 2. feb. 2012