I en diskuterende undersøgelse fremlægger forfatteren kunstens plads i vores tilværelse. Kunsten er eksistentiel, fordi mennesket som et grundlæggende vilkår lever i en række begrænsninger bundet af tid, rum og sanser. Mennesker bestræber sig på praktisk, socialt, æstetisk og teoretisk at omforme og erkende sine omgivelser. Men kunsten spiller her en selvstændig rolle, idet den skaber en ny version af verden, en slags undtagelsestilstand, hvor de grundlæggende vilkår for en tid er ophævet. Forfatteren gennemgår kunstens eksistentielle betydning inden for maleri, fortælling, drama, digt, skulptur og musik og viser, hvordan de forskellige kunstarter modsiger eller modmimer grundvilkåret. Hun forholder sig til forskellige perioders kunstsyn og undersøger, hvordan kunstens udtryksformer forandrer sig over tid. Som hun selv skriver, er bogen "et forsøg på at betragte kunsten fra menneskehøjde", og det er lykkedes overbevisende godt. Bogen, der er nem at læse, giver spændende stof til refleksion for alle, der interesserer sig for eksistens, kunst og filosofi. Solvej Balle (f. 1962) er en minimalistisk 90'er forfatter kendt fra bl.a. romanen Ifølge loven, 1993. Litt.henv.