Bøger / skønlitteratur / roman

Kald mig ikke offer! : en dokumentarroman


Beskrivelse


Dokumentarisk roman om den unge lærer, Archana Guha, der bliver taget til fange af det indiske politi, fordi hendes bror er medlem af en politisk oprørsbevægelse. I fængslet bliver hun udsat for så voldsom tortur, at hun bliver lam. Broderen, Saumen, ønsker hævn over bødlen Runu.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2011

af

af

Anny Skov Madsen

d. 17. maj 2011

Beretningen om det indiske kvindelige torturoffer kan læses af alle, der interesserer sig for medmenneskelige dramaer, hvor staten er den undertrykkende magt. Men bogen er også vigtig læsning for alle, der kæmper for at menneskerettighederne overholdes.

I 1974 blev den unge lærer, Archana Guha, taget til fange af det indiske politi, fordi hendes bror var medlem af en politisk oprørsbevægelse. I fængslet blev hun udsat for så voldsom tortur, at hun blev lam. Broderen, Saumen, ønskede hævn over bødlen, Runu, og historien blev bl.a. via Amnesty International kendt over hele verden. I 1980 var Archana indlagt på et hospital i Danmark, hvor hun mødte en mand, som hun senere blev gift med. Først i midten af 1990'erne indledtes en retssag mod bødlen. Historien er fortalt til den uzbekiske eksilforfatter og journalist, Dina Yafasova, som blev kendt for sin selvbiografiske beretning Dagbog fra Sandholm, 2006. Formen er en blanding af en dokumentarisk beretning og fiktion, hvor væsentlige fakta omkring begivenhederne er medtaget. Vi får også indblik i Dinas skæbne og tilfældige møde med Archana i Danmark.

J. P Sasson: Mayada, 2005 handler om kvinder i fængsel i Irak under S. Hussein.

Bogen er et vigtigt vidnesbyrd om den tilfældige vold og tortur stater udøver, og hvordan det påvirker de nærmeste pårørende. Den fiktionsprægede dokumentariske beretning, der foregår i Indien og Danmark, er båret af indsigt og engagement og vidner om menneskers utrolige evne til at overleve.


Jyllands-posten

d. 2. juni 2011

af

af

Lone Nørgaard

d. 2. juni 2011


Information

d. 7. juni 2011

af

af

Jørgen Flindt Pedersen

d. 7. juni 2011