Good kid, m.A.A.d. city
Kendrick Lamar
Emneord
Anmeldelser (6)
Bibliotekernes vurdering
d. 12. dec. 2012
af
af
Thomas Tiedje
d. 12. dec. 2012
Igennem mange år har r&b været forbundet til hip hop. Mens de kvindelige r&b-sangerinder har strålet og har gået i mange stilmæssige retninger, har mandlige vokaler i r&b, måske på nær hos de storsælgende Usher og R. Kelly, været noget man brugte til omkvæd i hip hop-numre. Men de sidste par år har kunstnere som Frank Ocean og The Weeknd banet vejen for en ny, maskulin, hipster-soul: R&b med en elektronisk kant, det også er okay at høre som indie-kid. Amerikanske Miguel Jontel Pimentel er seneste skud på stammen. Han har allerede hittet stort med singlen "Adorn", der lyder som Marvin Gayes "Sexual healing", og på dette, sit andet album, fortsætter Miguel sin personlige udvikling som sangskriver og hitsnedker. Vi er et pænt stykke fra hip hop-land her; snarere lander Miguel et sted mellem den bløde Marvin og en mere pop-rocket Prince. Det lyder godt, og det lyder ærligt.
Gaffa [online]
d. 14. nov. 2012
af
af
Sohail Hassan
d. 14. nov. 2012
"Miguel skiller temmeligt meget veje med r&b-genren og bevæger sig lige så meget inden for rock og pop. Der er flere numre, som vækker interesse allerede ved første gennemlytning. Dette er Miguels andet album og har skudt ham helt frem blandt eliten. Det er interessant, men langtfra et mesterværk".
Spin
d. 1. okt. 2012
af
af
Maura Johnston
d. 1. okt. 2012
"Much of Kaleidoscope Dream sounds, as the title might suggest, fractal. Reverb abounds, and Miguel is more than ready to fuck with popular music's current structures ... While Miguel has lent hooks to the likes of Wale and Nas, Kaleidoscope Dream bucks that trend, arriving as a surprisingly singular statement free of gratuitous features".
Pitchfork
d. 4. okt. 2012
af
af
Andrew Ryce
d. 4. okt. 2012
"The plush, lightly psychedelic production buffers the record's more barebones moments, and Miguel's precocious vocals take flight on the bombast rather than drowning in it ... Emerging unscathed from middling mainstream performance, Kaleidoscope Dream sounds, at its utmost, natural and easy, an artist set free to do what he wants and proving himself every bit the unique voice his debut seemed to deny".
Politiken
d. 7. dec. 2012
af
af
Simon Lund
d. 7. dec. 2012
"Miguel er skolet i forførelsens direkte former hos Prince og R Kelly, hvor sanserne er i offensiven under bæltestedet ... Det er brillant pop fra den musikalske frontlinje. Sunget med et frækt smil under de røde øjne".
Jyllands-posten
d. 20. dec. 2012
af
af
Peter Schollert
d. 20. dec. 2012
"Albummet spænder vidt.På "Pussy Is Mine" får man sangeren akkompagneret af en elektrisk guitar, mens rytmeguitaren er en gennemgående figur på den imødekommende poppsykedeliske "Do You", der minder om duoen Hall & Oates, mens neosoulens tunge basgang giver det ambitiøse titelnummer masser af maskulinitet".