Forfatteren omtaler i forordet denne bog som hård, kold og modbydelig. Og det er den. Den handler om "L. F." (Hansen). Et følelseskoldt menneske på småforbryderplanet. Han hører ikke hjemme blandt de "store" i underverdenen. Dertil har han hverken hjerne eller mod nok. Men han har charme, et godt udseende og ingen skrupler, hvis han kan udnytte mennesker uden at udsætte sig selv alt for meget. Han udnytter alle, unge og gamle, kvinder og mænd. Men størst succes har han som alfons. Med venlig omsorg og falske kærlighedserklæringer fanger han uerfarne eller ensomme kvinder, for derefter, når han har fået dem gjort psykisk afhængige af sig, at udnytte dem groft. Tilsidst forlader han dem, når de er havnet så langt ude i elendigheden, at de ikke mere kan "give kasse". Bech Nygård skriver, at romanen er sand. Han har kendt dens mennesker, og en af de kvinder, hvis liv "L F." har ødelagt, har bedt ham om at skrive den, som en advarsel for andre. Den er uhyre deprimerende læsning, menman må ønske den stor udbredelse, for kan den lukke øjnene op på mennesker, der bliver udnyttet, eller forhindre andre i at blive det, er dens værdi umådelig stor.