Bøger / skønlitteratur / roman

Scarlet Feather


Beskrivelse


Roman om Cathy Scarlet og Tom Feather der har besluttet at oprette det bedste catering firma i Dublin, men familierne og kæresterne har en absolut anden mening om tingene end Cathy og Tom ...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2001

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 7. mar. 2001

Den er lidt for lang, og den er heller ikke en af hendes mest troværdige romaner, men forfatterens læsere der som vi ved er mange og forslugne, skal nok blive fanget af dens kreds af personer og den udvikling de gennemgår i løbet af det år der er romanens ramme. Fortællingens omdrejningspunkt er et cateringfirma, ejet og drevet af to venner, Cathy Scarlet og Tom Feather (deraf firmaets og bogens titel), begge i 20'erne. Firmaets hårde start bliver katalysator for de familiemæssige spændinger de hver især lever med. I løbet af bogen indser Cathy at hun må skilles, hendes overklassesvigerfamilie må revidere sine fordomme overfor hendes underklassebaggrund, og Cathys rengøringskonemor og førtidspensionerede ludomane far vinder på moralske point, da de står som dem der har det menneskelige overskud til at være plejefamilie for et par forsømte 9-årige tvillinger fra Cathys svigerfamilie. Især den del af historien svinger faretruende mellem det gribende og det klichepræget sentimentale. Også Toms forhold til kæresten ryger, så ved romanens slutning er både Tom, en flot, sympatisk fyr, og Cathy, en kvinde med hjertevarm handlekraft, parate til at blive mere end venner. Bogens miljø er et opdateret Dublin med internet-caféer og hårdtarbejdende karrierebevidste unge, men tone og tematik er gammeldags irsk Binchy.


Berlingske tidende

d. 29. mar. 2001

af

af

Else Cornelius

d. 29. mar. 2001