Bøger / skønlitteratur til børn

Kan du li' mig, mor?


Beskrivelse


Billedbog. Den lille Inuit pige vil gerne have bekræftet, at hendes mor kan lide hende. Derfor stiller hun alverdens spørgsmål til hende. Bagest i bogen findes en beskrivelse af Inuit kulturen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen

d. 18. dec. 2018

En helt speciel og flot billedbog om den grænseløse kærlighed fra mor til barn, - om barnet, der udfordrer den og får den bekræftet. - En lille eskimopige spørger sin mor. Kan du li' mig, mor?hvis og hvis og hvis... Spørgsmålene er i stigende grad en prøvelse af moderens hele følelsesregister: Ærgrelse, overraskelse, vrede, angst, men svaret er altid positivt bekræftende. Ligegyldigthvad pigen gør, vil moderen altid holde af hende. Der er en overdådig glæde og udfoldelse i illustrationerne, i komposition, i farve og i det lidt kantede udtryk. De bemægtiger sig aldelesindtrykket, og den korte tekst, som en nødvendig del, må finde sin plads på siden snart her, snart der. Moder og barn skifter kjole fra opslag til opslag, hvor de flankeres af den arktiske verdensdyr og natur. Bogen har præg af folklore i farvevalg som i den runde, godmodige stil. Det er en bog, der vil blive elsket som på-skødet-læsning og altså ikke umiddelbart henvender sig tilskolebibliotekets aldersgruppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

Dette kan kaldes en kærlighedserklæring til alverdens mødre! Det er desuden en mytelignende fortælling om verdens ældste urbefolkning - Inuitterne, hvis historie går mere end 9000 år tilbage.Det er en samtale mellem mor og datter, hvor datterens tydelige hensigter er at få bekræftet sin mors kærlighed. For at anskueliggøre sin uendelige uforbeholdne kærlighed anvender moren metaforerfra Inuitternes hverdag. De omtalte dyr, beklædningsgenstande etc. bliver beskrevet i en oversigt om Inuit kulturen bagest i bogen. Selve teksten med sit maleriske billedsprog er så enkel og kort,at den kan forstås af børn fra 2-3 år. De svulmende farvestrålende illustrationer er forunderligt kraftfulde og efterlader ingen tvivl om Inuitternes særpræg. Bogen er bl.a. dedikeret til børnene iAlaska. Den lille stemningsfulde historie er en særdeles vellykket måde at pirre børns nysgerrighed på. Hvorfor snakker de så sjovt med hinanden? Hvorfor ser de sådan ud? Som de derefter kan fånogle udmærkede svarpå bagest i bogen. På den anden side er det et minimum af viden om, hvad danske børn bør vide om vor nabokultur. Er således også anvendelig til børn, der begynder i skolen.



Informationer og udgaver