Bøger / skønlitteratur / digte

Kan du også huske?


Beskrivelse


Vers der rimer og fortæller hvordan livet var dengang vore dages gamle mennesker var børn. Illustreret med fotografier og forfatterens tegninger af letgenkendelige tidstypiske genstande.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 14. okt. 2002

Sidste år skrev forfatteren sin første bog Kan du huske, der i verseform genskaber de "gode gamle dage", som de bedst huskes af ældre og især senil demente. Hendes nye bog fortsætter i samme layout og stil, meget tilgængelig for målgruppen med en passende stor sats. Det er små vers om den verden der var, hvor der var mindre stress og det var en lidt ødsel begivenhed, når hele familien, gerne sammen med en hest eller to, stramt sortklædte stod foran fotografens linse, da var en albyl eller en kamferdråbe kur for meget. Der var også den forårsmorgen, 9. april 1940, hvor krigen klædte "Danmark besat" i mørke farver og den lyse dag 5 forbandede år senere, hvor Danmark atter var frit. Af gamle gummistøvler laver man varme cykelluffer, man er i sygekasse, spiser vælling og gemmer sulefadet til festen, hvor præst og degn er æresgæster og de holder tale. I skolen sidder den dygtigste forrest, man lærer stadig også gotisk skrift, der er tørvekasse, Luthers Katekismus, selvklip og krøllejern, malkepiger, das med spand, natpotte, håndbundne neg, stoppet sok og vaskekoner. En fin bog til oplæsning og samtale på plejehjem o.lign.



Informationer og udgaver