Lucht debuterede med romanen Onko-mus i 2000 og har i 2002 udgivet digtsamlingen Så smukt har skoven ikke stået siden s/h. Hovedpersonen i den nye roman er undervisningsassistent i antropologi ved KU, hedder Jens og har en forkærlighed for kvinder, der falder udenfor de gængse skønhedsnormer. Han betages af bagerjomfruen Gry med de skæve lægge, men har også et uafklaret forhold til biologen Monica med den skævt proportionerede overkrop. Hans selvfølelse er ikke meget værd og for måske at producere noget videnskabeligt vælger han at straffe sig selv med stort set alle afsavn og bryde alle broer. Han ender dog på en ekspedition til Afrika med en faglig paria af en lektor, men også denne tur bliver en fiasko. Bogen skildrer en menneskelig deroute og fungerer rimeligt godt sprogligt, men jeg synes ikke forfatteren formår at gøre historien vedkommende og jeg sidder efter endt læsning tilbage med en tom fornemmelse og er uafklaret med, hvad hensigten med romanen egentlig er.