Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kanin kanøffel


Beskrivelse


Alvin og hans ven Magnus skal optræde med et tryllenummer til et talentshow på skolen. Midt i tryllenummeret dukker en ildelugtende kanin op. Det er zombie-kaninen Fluffy, der vil have Alvins hjælp. Men Alvin er altså lige midt i noget! For 9-12-årige, der kan lide kæledyr, splat, humor og en smule spænding.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2022

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 7. jan. 2022

Alvin og hans ven Magnus skal optræde med et tryllenummer til et talentshow på skolen. Midt i tryllenummeret dukker en ildelugtende kanin op. Det er zombie-kaninen Fluffy, der vil have Alvins hjælp. Men Alvin er altså lige midt i noget! For 9-12-årige, der kan lide kæledyr, splat, humor og en smule spænding.

Det er kun Alvin, der kan se Fluffy, og han gør sit bedste for at ignorere den. Selvom han godt ved, at det ikke hjælper at ignorere de døde kæledyr, der vil have hans hjælp. Ved et tilfælde gør Fluffy trylleshowet endnu bedre, og det bliver en stor succes. Alvin går modvilligt med til at hjælpe Fluffy. Femte bog i serien "Død, splat og pelsdyr", der handler om Alvin, der er Anubis' vogter af døde kæledyr. Hver bog handler om et nyt kæledyr, som Alvin skal hjælpe.

En lidt småskør, sjov og spændende historie om en nuttet kanin, der er knap så nuttet, nu den er en zombie-kanin. Bogen er velskrevet i et let læst sprog, med sjove tegninger i sort-hvid. Som i de andre bøger i serien vil Alvin helst bare leve et helt normalt liv, men det er lidt svært, når han hele tiden bliver opsøgt af zombie-kæledyr. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

Minder om de andre i serien, hvor første bog er Død, splat og pelsdyr - den sultne hamster vender tilbage. Hvis man godt kan lide det lidt gakkede, småsplattede og spændende, er "The last kids on Earth" i samme stil (<t>46115813 Monsterinvasionen<t> er 1'eren.