Reglerne om kapitalejerlån og selvfinansiering er centrale for såvel små og mellemstore virksomheder som store koncerner. Men reglerne er komplekse, da mange retsområder skal inddrages – og konsekvenserne af dispositioner, der kolliderer med reglerne, kan være voldsomme i form af bøder, ledelses- og erstatningsansvar samt dobbeltbeskatning. Denne bog giver læseren et samlet og solidt overblik over reglerne om kapitalejerlån og selvfinansiering – og beskriver de mange forskelligartede problemstillinger, som retsområdet i praksis giver anledning til. Perspektivet er både selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og sidst (men ikke mindst) skatteretligt. Bogen falder i fire dele: • Del I giver overblik over mulighederne for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler. •Del II omhandler kapitalejerlån. •Del III behandler selvfinansiering. •Del IIII giver en række konkrete eksempler på kapitalejerlån og deres afledte konsekvenser. Målgruppe Bogen henvender sig primært til rådgivere, f.eks. revisorer, advokater og bankrådgivere. Ansatte hos SKAT kan desuden have gavn af bogen.