Debatbog, som argumenterer for et farvel til kapitalismen og et velkommen til en grøn økonomi, hvor vi ikke forbruger mere end vi genbruger. En måske overraskende praktisk inspiration findes i den britiske krigsøkonomi fra 1939, som var en demokratisk planøkonomi. For dig som følger debatten om klimakrisen.
Forfatteren fortæller om en ung generation, som i stigende grad mister tilliden til de voksne generationer. Men efter forfatterens mening, er det ikke fordi, der savnes vilje og penge til at bekæmpe klimakrisen. Bogen er i tre dele. Første del "Kapitalismens fremkomst" forklarer, hvordan og hvorfor kapitalismen historisk set er en dynamo for vækst og velstand. Men kapitalismens iboende behov for vækst for at være stabil duer ikke i længden i en endelig verden, hvor uendelig vækst ikke er mulig. Andel del "Der findes ikke grøn vækst" fortæller fx om, hvorfor den upålidelige sol og vind ikke duer, ligesom "Atomkraft forbliver en vildfarelse". Der er problemer med at lagre energi og en kostbar energiomstilling truer verdensøkonomien. Tredje del "Kapitalismens afslutning" er forfatterens praktiske løsninger, hvor et forbillede er den britiske krigsøkonomi fra 2. verdenskrig. Ulrike Herrmann er journalist og skriver fra en tysk virkelighed.
Velargumenterende og velskrevet debatbog, som forklarer klimakrisens mange faktorer og kommer med en mulig løsning.
En anden debatbog er Vi ved det jo godt.