En "zær" historie af en af genrens mestre med illustrationer, der på fineste måde forstår og udtrykker fortællingens opbygning og intention. Ill. interesserer sig ikke for realisme i person- eller miljøtegning, men bruger et flot og sjovt gennemtænkt surreelt og symbolsk billedsprog med fin spænding mellem sort/hvide og farvelagte billedelementer, stilmæssigt sammenligneligt med Anne Pedersen. Emils morfar er tegnet med en blyant bag øret og et flot svungent Dali-agtigt overskæg, måske et tegn på hans evne som skildrer og behersker af det underbevidstes dæmoner og deres vogter, dumheden. Men den slags behøver man ikke tænke på, når man indtager den vellykkede billedbog om Emil, der af sin modige morfar inviteres på krokodilletur. Morfar lægger ikke skjul på, at turen er farlig og højdepunktet af fare nås, da morfar kaster sig ud i slagsmål med Kaptajn Klaptorsk, den værste af de krokodiller, der bor under Krokodillebroen. Han overlever lige akkurat, men dog med kampgejsten i behold. Farerne opvejes af det rare og trygge i forholdet mellem morfar og Emil, og undervejs er der også tid til både ordspil, krokodillesang og -dans og til sidst en krokodillegrøn is, så også børn fra 4-5 år kan nyde spændingen uden at vælte.