Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Karen Blixens Afrika : friheden, farmen og forfatterskabet


Beskrivelse


Ved hjælp af Karen Blixens (1885-1962) egne breve til familie og venner samt andre sam- og nutidige kilder gives en samlet vurdering af forfatterens ophold i Kenya. Begivenheder og mennesker sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2013

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 13. mar. 2013

Flot collageagtig forside på spændende bog, der præsenterer og diskuterer kildemateriale om Blixens liv, især i Afrika. Nye vinkler vil interessere vante Blixeniana-læsere, og andre risikerer nemt at blive smittet med Blixen-feber. Målgruppen er bred, og bogen nem at gå til for de fleste.

Stormgaard er tydeligt en meget engageret Blixen-skribent og foredragsholder, der formidler sit stof på lettilgængelig måde. Han inddrager et væld af kilder og samler dem til et dybtgående billede af den unge Blixens forhold til Afrika og de lokale i Kenya, hendes baggrund og kærlighedsliv, hendes etik og tænkning, forhold til racer og religion m.m. Bogen er levende fortalt og diskussionerne interessante. Rigt illustreret med fotos, der er kildehenvisninger og personregister.

Det er forfatterens tredje bog om Blixen. På bagsiden står: "det første danske forsøg på at give en samlet vurdering af forfatterindens ophold i Afrika". Mest sammenlignelige er nok Jeg havde en Farm i Afrika (2012/39), som er mindre alment tilgængelig, og Linda Donaldsons Karen Blixen i Afrika, 1998, hvor målgruppen er bred, men kildematerialet måske knapt så omfattende som hos Stormgaard.

Gedigen, alment tilgængelig bog om Blixens liv i Afrika, levende og engageret med mange samtidige fotos. Mængder af kildehenvisninger giver nye vinkler og vurderinger til Blixen-kendere, og den er umiddelbart fængende for ikke-kyndige, der bare gerne vil have den spændende historie fortalt. Kan meget vel generere nye Blixeniana-læsere.


Jyllands-posten

d. 15. maj 2013

af

af

Johs. H. Christensen

d. 15. maj 2013


Kristeligt dagblad

d. 4. apr. 2013

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 4. apr. 2013


Weekendavisen

d. 27. mar. 2013

af

af

Klaus Rothstein

d. 27. mar. 2013