Her er godt nyt til alle, der de senere år har fået øjnene op for ny litteratur fra den islamiske kulturkreds. Omslaget signalerer indholdet perfekt: orientalske ornamenter og i midten fødderne af en pige/kvinde, der er tynget af symbolikken.
Nahai er professor i creative writing ved University of Southern California og har tidligere udgivet tre romaner, hvoraf desværre kun Måneskin på Troens Boulevard, 1999, er oversat til dansk. 12-årige Yaas er i tiden op til den islamiske revolution fyldt med håb for sin fremtid i Teheran. Hendes baggrund i det fattige jødiske kvarter determinerer hende dog til meget mindre, men alligevel møder hun Omid, der kommer fra en jødisk overklassefamilie, og som beslutter sig for at trodse familien for at gifte sig med hende. Det bliver dog en katastrofe - de sociale skel kan man ikke bare overvinde, og Yaas bliver fanget i et gyldent bur. Historien er fortalt af datteren, der er smertefuldt bevidst om moderens katastrofe og sin egen position som "kun" en datter. Det er utroligt flot skrevet og smertende vedkommende i en læseoplevelse ud over det sædvanlige.
Fra samme kulturkreds har vi bl.a. de meget læste Drageløberen, Under en strålende sol og Yacubians hus. Nahai er ikke nær så dramatisk og voldsom, alligevel trænger smerten og håbløsheden lige så stærkt igennem, og læserne af de tre nævnte vil absolut ikke skuffes over Nahai. Mest minder bogen dog om den mesterlige tegneserie Persepolis, der også foregår på samme tid.
Endnu et flot og gribende stykke kvalitetslitteratur om kvindens stilling i det feudale Iran.