Bøger / faglitteratur

Katyn 1940 : historien om en forbrydelse


Beskrivelse


På baggrund af bl.a. øjenvidneberetninger og andre kilder, kastes lys over Katyn-massakren, hvor tusindvis af polske officerer og tjenestemænd blev myrdet på Stalins ordre, og ikke mindst over de mange løgne, unøjagtigheder og det politiske spil, som har fulgt i kølvandet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 30. okt. 2017

Saglig og indfølende beskrivelse af begivenhederne før og efter Katyn-massakren, hvor tusindvis af polske officerer og tjenestemænd blev myrdet på Stalins ordre. For historisk interesserede.

I 1943 opdagede den tyske besættelsesmagt en række massegrave med flere end 4000 polske officerer i skovene ved Katyn. Stalin beskyldte nazisterne for forbrydelsen, mens Goebbels forsøgte at udnytte begivenheden til at drive en kile ind mellem de allierede. Han hentede en række eksperter fra tredjestater, og de påviste, at NKVD, det hemmelige sovjetiske politi, stod bag massakren. Thomas Urban, der fra 1988-2012 fungerede som østeuropakorrespondent for "Süddeutsche Zeitung" rekonstruerer i dette værk begivenhederne fra 1940, hvor i alt omkring 25.000 polske officerer, tjenestemænd og intellektuelle blev myrdet på Stalins ordre. Han redegør også for massakrens eftervirkninger og de uafklarede forhold som fortsat stiller sig i vejen for en forsoning mellem Polen og Rusland. Med noter, personindeks og litteraturliste.

Et vigtigt og yderst velfunderet værk, som på baggrund af bl.a. øjenvidneberetninger og andre gode kilder, kaster lys over en afskyelig forbrydelse og ikke mindst de mange løgne, unøjagtigheder og det politiske spil, som har fulgt i kølvandet. Oversat til fint, flydende dansk af Jens Ellekær.

Urbans bog er et hovedværk om Katyn. Kraniet fra Katyn behandler også emnet, centreret omkring identifikationen af det kranium, som den danske læge Helge Tramsen tog med hjem derfra.


Krigsvidenskab.dk [online]

d. 28. mar. 2018

af

af

Poul Grooss

d. 28. mar. 2018


Jyllands-posten

d. 19. nov. 2017

af

af

Mikael Busch

d. 19. nov. 2017