Musik / rock

Keepsake


Anmeldelser (5)


Pitchfork

d. 27. juni 2019

af

af

Arielle Gordon

d. 27. juni 2019

"Keepsake is an album filled with small, inspired moments (...), but they don't add up to much. Sugary but hollow, Keepsake melts like cotton candy, dissolving on impact".


PopMatters

d. 24. juni 2019

af

af

Dave Heaton

d. 24. juni 2019

"Keepsake is synthpop evocative of romantic dreams, ambitions, and perhaps delusions, played as overwhelming and involving enough to transition from infatuation to obsession to a full-on state of doom. Decades collapse into each other, hearts tear each other apart. "I know I shouldn't be thinking / I shouldn't even feel at all," she quietly declares at the beginning of "When I Get Out", towards the album's end. Keepsake contains nihilism and optimism at once. This tender, overwhelming pop music has a way of feeling like the soundtrack to the end of the world".


AllMusic

2019

af

af

Heather Phares

2019

"As Hatchie exceeds the expectations set by Sugar & Spice, Keepsake reflects her growth into an even more confident and varied artist".


Soundvenue

d. 21. juni 2019

af

af

Sofie Kock Aukdal

d. 21. juni 2019

"Australske Hatchies debutalbum lyder som varme solnedgange, åbne vidder og festivalstøv tilsat en god portion hjertesorg ... Hatchies styrke ligger netop i det simple. Men hun har stadig til gode at udforske, hvordan hun holder det simple interessant fra start til slut ... 'Keepsake's udfordring bliver dog, at det langt mere fremstår som en lyd eller en stemning, end det fremstår som ti adskilte sange. Selv om man har fornemmelsen af, at Hatchie er en dygtig sangskriver og tekstforfatter, går sangenes individuelle identiteter lidt tabt i vedholdende guitarstrumming og et lidt monotont lydbillede".


Gaffa [online]

d. 21. juni 2019

af

af

Simon Heggum

d. 21. juni 2019

"Keepsake kan ses som en gigantisk kærlighedserklæring til 80'ernes synthpop-, dreampop- og new wave-scene ... personligheden er forsvundet ... Sangskrivningen på Keepsake er præget af en generisk melodiøsitet, som kan høres i samtlige andre popsange på den nutidige popscene, og man rammes af det ene forglemmelige omkvæd efter det andet, hvor man kan undre sig over, at der ikke er lidt mere at rykke rundt med, når der tydeligvis har været ambitioner bag projektet. Jeg føler mig rent faktisk til grin som lytter ... Jeg kedede mig bravt gennem hele Hatchies debut (...) det lader til, at sangerinden og producerne har været så optaget af at lave det store popgennembrud, at de glemte den personlighed et sted. For den er ude af syne i det her ingenmandsland".