Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Kenneth Bøgh Andersens Antboy - helte og skurke

Del 6 af Antboy

Beskrivelse


Der er en ny superhelt i byen, men noget tyder på, at han måske ikke er så helteagtig som han giver sig ud for at være. Desuden er Eghjorten på mystisk vis igen på spil, så Antboy får hænderne fulde.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 10. apr. 2012

Bogen henvender sig primært til fans af serien (og der er en hel del efterhånden). Målgruppen er først og fremmest drenge og piger i alderen 10-14 år.

Det er sjette og sidste bind i serien om superhelten Antboy, og det bliver bestemt et vemodigt farvel for seriens mange fans. Til gengæld er det også et af seriens bedste bind. Denne gang er Antboy virkeligt presset og må både jonglere med Anti-Christian som får held med at få Ida til at hade Pelle. Der dukker en ny superhelt op i byen, der kalder sig Heros (men han viser sig at være mere skurk end helt), desuden er Eghjorten tilbage, og ydermere kommer Pelle til at afsløre sig som Antboy overfor en pige fra skolen, som truer med at afsløre hans identitet, hvis han ikke gør, som hun siger. Alt i alt er der fart over feltet, og fans vil være godt underholdt. Layoutet er som det plejer, hvilket jo er godt, og som vanligt har Erik Petri illustreret herlighederne og jeg må i den forbindelse især fremhæve forsiden, som jeg selv synes er den flotteste og mest actionfyldte i serien hidtil.

Vi har ikke så mange danske superhelte, men målgruppen vil nok være glade for serier som Muchamores Cherub og vore tegneserier med de amerikanske superhelte. Desuden kunne en serie som Jeff Stones De fem forfædre vække lykke hos denne målgruppe.

Et meget vellykket sidste bind i en fantastisk serie. Kan varmt anbefales til alle seriens mange fans.


Berlingske tidende

d. 28. apr. 2012

af

af

Kari Sønsthagen

d. 28. apr. 2012


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 5 (2012)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 65, nr. 5 (2012)