Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Kig indenfor på ridderborgen


Beskrivelse


Billedbog. Om livet på en middelalderborg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Erik Boas Pedersen

2007

En lidt speciel bogudgivelse, der fortæller om livet på en ridderborg. Bogen består af otte opslag. Materialet er nærmest hårdt finér og dermed temmelig tykt og holdbart. De farverige opslag gengiver udmærket, hvad man kan forestille sig foregår på en stiliseret, typisk middelalderlig ridderborg. Og der er døre, vinduer, m.m., der kan åbnes, så man kan se hvad der foregår bag dem. De enkelte opslag viser borggården, diverse værksteder, køkkenet, riddersalen, vagttårnet og turneringspladsen in action. Sidste opslag viser og forklarer enkelte ting og personer, en slags begrænset register. Teksten henvender sig til børn i indskolingsalderen fra børnehavekl.-2. kl., som nok ikke vil have besvær med at forstå den, selv de lidt svære ord og begreber som brystværn, skydeskår, tjenestefolk, kogekar, ildsted, totensläger, m.v., der indgår i en referenceramme og sammenhæng, de vil kunne aflæse. Til gengæld vil disse børn nok opfatte bogen med de tykke sider som småbørnsbog og dermed afvise den. Og de små 3-5-årige førskolebørn vil have svært ved at begribe de mange svære ord, der ikke refererer til noget i deres verden. Den voksne oplæser må derfor tage bogen som udfordring og selv konstruere teksten ud fra de givne oplysninger og derigennem skabe liv og rum til de udmærkede billeder. Dermed kan bogen godt have interesse for børnebiblioteket, men ikke for skolebiblioteket.