Film / fiktion / krimi

Killer's kiss


Beskrivelse


Et trekantsdrama, hvor en ung bokser med sine bedste kampe bag sig møder en natklubdanser og hvor hendes voldelige chef gør dramaet fuldkomment med ingredienser som kidnapning, hævn og mord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. sep. 2011

Henvender sig mest til filmhistorisk interesserede, og til dem som interesserer sig for Kubricks film generelt.

Det er en af instruktøren Stanley Kubricks (1928-1999) mere ukendte film. Et krimimelodrama fra 1955. Året før det, der fx på www.scope.dk, nævnes som gennembruddet Det store gangsterkup. Og længe før film som Clockwork Orange, Lolita og Rumrejse år 2001. Genren er "film noir". Et krimimelodrama, hvor Kubrick fx er oppe mod Hitchcock. Efter min mening er Kubrick slet ikke i denne film på højde med fx Hitchcock, men den er bestemt stadig seværdig, hvis man ellers interesserer sig for film og gider se dem i s/h. Netop det sort/hvide er passende i denne ret dramatiske film, hvor en 29-år bokser med sine bedste kampe bag sig er hovedperson i et trekantsdrama med ingredienser som mord og kidnapning. Motivet er naturligvis hævnens sødme. Den kvindelige deltager i dramaet er hans natklub-dansende nabo, der som det ofte ses har en voldelig chef, som vil mere end at kysse. Og jo et kys på en banegård er et romantisk klimaks. Men hvem der kysser hvem, og hvad morderen gør, røber jeg ikke. Kubrick står både for manuskript, filmklipning og naturligvis instruktion. Filmen varer 1 time og 56 minutter.

Som nævnt et mindre værk før Kubricks egentlige gennembrud, der fx ikke gør sig i en sammenligning med Hitchcocks krimimelodramer.

En film for større bibliotekers velassorterede hylde med både større og som her mindre filmperler.