For læsere af korte danmarkshistoriske fortællinger med tilknytning til steder i landskabet.
Historiker og forfatter Erik Kjersgaard skrev i 1982-95 ugentlige artikler til Weekendavisen om et historisk emne med tilknytning til et sted i Danmark. En række af artiklerne er her genoptrykt i en bind om Jylland og et bind om Fyn og Lolland-Falster. Til foråret udkommer bind om Sjælland og København. Forfatteren har besøgt stederne og skriver ud fra stor viden om stedets og landets historie i det hele taget, alt i en kompakt, let forståelig og veldrejet fremstilling. Noter med opdaterende oplysninger og forord af forfatterens søn, Clement Kjersgaard. Illustreret med nutidige fotos af Henrik Saxgren, der viser landskaber på mange årstider og tidspunkter af døgnet. Billederne har kun i få tilfælde tilknytning de de steder, som artiklerne handler om. Fx er der billeder fra Falster sat ind ved artikler om Fyn og billeder fra Vestjylland placeret ved artikler om Østjylland.
Flere ældre forfattere bl.a. Palle Lauring skrev lignende beretninger fra danmarkshistoriske steder. I nyere tid er genren bl.a. repræsenteret i Danmarkshistorier : 100 fortællinger fra Margueritruten, 2008. Men stederne, detaljerne og vinklerne er ofte forskellige.
Artikler om historiske begivenheder, som er knyttet til steder i Danmark, som man selv kan besøge.