Bøger / skønlitteratur til børn

Klara klip-klip


Beskrivelse


Billedbog. Klaras mor syr og Klara keder sig. Hun får lov til at hjælpe med at klippe i stoffet. Telefonen ringer, mor er optaget. Klara klipper trekanter, først derhjemme, og lidt senere ude i byen. Pludselig står politibetjenten og en masse folk fra byen udenfor gadedøren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 6. jan. 2011

Billedbog der kan anvendes til oplæsning for børn på 3-6 år.

Forfatter og illustrator er ny på dansk. Bogen er udgivet i Holland først. Illustrationsstilen er naiv realistisk med en vis sødme. Der bruges heldækkende klare farver, tegnet i en spinkel konturstreg. Billederne virker som om de er lavet i en collagestil, figurer eller dele heraf virker som om de er renskårne og monterede på ofte hvide baggrunde. Klara keder sig, og hun vil have fest nu og ikke om hundrede dage, hendes mor har travlt, men hun siger til Klara, at hun gerne må hjælpe med at klippe. Telefonen ringer, mor er optaget og Klara klipper trekanter, først derhjemme, men senere ude i byen. Pludselig står politibetjenten og mange folk fra byen udenfor gadedøren. Klara har klippet en masse trekanter af tøj, kjoler og politibetjentens uniform, og de hænger inde i huset som flag på snore. Først bliver de alle chokerede, men så breder den glade feststemning sig, og de fester hele natten. En let løsning på et problem, og den er næppe realistisk. Teksten er enkel, med en del korte hovedsætninger. Omslag og bagsidetekst passer til indhold.

Vi har en del billedbøger om at kede sig, og personligt synes jeg fx, at Lotte keder sig, 2009 fungerer bedre og er lidt mere helstøbt.

En umiddelbart sød og rar bog med en lidt tynd pointe og let løsning på det problem, den rejser.