Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Klarhedens flamme


Beskrivelse


Fantasy. Teenageren Taranee sendes sammen med sine venner i W.I.T.C.H. til landet Muscarien, hvor onde kræfter vil tage magten, og hvor folket er hjernevasket til altid at være lykkeligt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2005

af

af

Ulla Møller

d. 18. apr. 2005

Siden bøgerne om de fem teenagepiger hvis forbogstaver danner ordet "witch" udkom første gang er de blevet uhyre populære blandt de 10-12-årige piger. Bøgerne har hidtil været skrevet af danske forfattere som Cecilie Eken, Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen. Nu tager svenske Maud Mangold over. Hun har skrevet en udmærket fantasyserie Det skjulte land. Der er ikke tvivl om, at det er disse velskrivende forfatteres fortjeneste at bøgerne trods en fast skabelon hæver sig over det alt for trivielle. Overnaturlige kræfter sender hovedpersonerne på mission i et fjernt rige, hvor ondskaben er ved at tage magten, og hvor indbyggerne bliver underkuet. For yndere af genren vil denne bog være let at læse og forstå. Der er lidt mindre mystik og lidt mere humor end i visse af de tidligere titler, til gengæld er den måske knapt så spændende. Forsiden og de farvelagte illustrationer er udført i den for tiden så populære Manga tegnestil. Bogen er en hardbackudgave og papir- og trykkvalitet er nydelig. Taranee der repræsenterer ilden er hovedperson i denne titel. I Muscarien er Klarhedens flamme, der til enhver tid skal give regenten indsigt i hvorledes han skal styre riget, ved at gå ud. Taranee bliver ført dertil for sammen med sine venner, at give flammen nyt liv. Opgaven løses og pigerne kan vende tilbage til hverdagen i det amerikanske forstadsmiljø.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 10 (2005)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 10 (2005)