Til læsere med interesse for klatring og bøger om moderne rejseeventyr og adventure. Læsere med særlig rejse-interesse for Peru vil også være nysgerrige.
Forfatter Bo Belvedere Christensen har dyrket klatring og bjergbestigning en stor del af sit liv. Han har besteget de største bjerge i både 6.000 og 8.000 meters højde og været professionel ekspeditionsleder på flere af turene. Han er desuden medforfatter på flere bøger om klatring og bjergbestigning. Emnet for denne bog er af Perus mest koncentrerede bjergområder Cordillera Blanca med den højeste tinde Nevadao Huascaran samt det sydligere beliggende Cordillera Huayhuash. Bogen veksler mellem tekst, detaljeret fakta og mange smukke fotos, og beskriver samtidig de hårde strabadser.
Bogen er ikke nogen instruktionsbog i modsætning til Klatretræning fra 2010 og Klatrehåndbogen fra 1999. Bogen beskriver et eftertragtet og populært område for klatrere i Peru som der ikke findes anden litteratur om på dansk.
Fin lille bog for rutinerede klatrere. Veksler fint mellem tekst og smukke fotos. Måske mest for fagfolk og virkelig passionerede dyrkere af emnet.