Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Klaus Rifbjerg : portræt af forfatteren og forfatterskabet


Beskrivelse


Om Klaus Rifbjergs (f. 1931) liv og forfatterskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2008

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 2. dec. 2008

Bog i serie om kanonforfattere. Kan, i lighed med de tidligere, anvendes til lærerens forberedelse og til undervisning i folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og andre ungdomsuddannelser.

Bogen fremstår i aflangt format i flot layout med velvalgte billeder og tegninger, der velafbalanceret og begavet supplerer og underbygger teksten. Indholdsmæssigt præsenterer bogen Klaus Rifbjerg og hans omfattende og varierede forfatterskab. Indledningsvis gennemgås i et længere kapitel Rifbjergs karakteristiske spænd over leg og alvor, springet mellem det lette og ubesværede og det store og alvorlige, legen med genrernes og sprogets muligheder, de mange eksperimenter. Erindringen, rejsen, hverdagen, medierne og sproget gennemgås elegant og nærværende på tværs af forfatterskabet som gennemgående temaer i de følgende kapitler. Bagest i bogen henvisninger til væsentlige bøger, artikler, m.m. af og om Rifbjerg samt billedfortegnelse.

Rifbjerg indgår i en del bøger om nyere dansk litteratur, men tilsyneladende findes der ikke andre, der som denne behandler dette væsentlige forfatterskab særskilt for en yngre målgruppe.

En rigtig god og veltilrettelagt, letlæselig bog, der behandler et væsentligt forfatterskab. Til undervisning i folkeskolens ældste klasser, gymnasiale uddannelser, til lærerens forberedelse og til almindelige litteraturelskere i alle aldre.