Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kloge Åge og ubåden


Beskrivelse


Far mener ikke, at Åge er stor og stærk nok til at tage med på dykkertur efter sære og farlige væsner i havet. Men så må Åge jo selv tage affære. Han starter med at bygge sin egen u-båd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jesper Holtoug

2007

Bogen er en letlæsningsbog, der egner sig til træning for begynderlæsere fra 6 år, nok især drengene. Bogens effektfulde illustrationer skal nok gøre gutterne i de yngste klasser nysgerrige.

Bogen er udgivet på det nye letlæsningsforlag, der har specialiceret sig i billige, "bløde" bøger af fortrinsvis nye, ukendte forfattere og illustratorer. Bogen her er kort, klar og uden dikkedarer. Lige på og hårdt hvirvles læseren ud på et eventyr, hvor realisme ikke har den store betydning. Åges far er temmelig indbildsk og nedladende, og det får han sin fortjente straf for. Stilen er tegneserieagtig med enkle, stærke virkemidler og knald på farveskalaen.

Der findes efterhånden rigtig mange flotte letlæsningsbøger, der med humor og actionpræget handling apellerer til drengene blandt begynderlæserne. Godt - for der er brug for sådanne bøger. Som eksempler kan nævnes de mange fodboldserier eller Rune Fleischers Pirat- og Otto-bøger. (Fleischer udgiver iøvrigt også bøger på dette forlag).

Historien er ikke mere end den giver sig ud for - en tju-bangfortælling om farlige dybhavsdyr, en frisk dreng at identificere sig med og en far, der ikke er så sej, som han selv tror. Historien leveres med god energi og tonen er frisk og humoristisk. Der skal nok blive læsere til løjerne.