Bøger / skønlitteratur til børn

Klokken er mange! : en bog om at lære klokken med visere, der kan dreje rundt


Beskrivelse


Billedbog. Lotte kommer for sent op, så hele familien må skynde sig. I børnehaven lærer de om klokken. I supermarkedet, til ballet og hos lægen skal mor og Lotte skynde sig så meget at de glemmer tøj-kaninen Hopsa. Med lære-ur og små opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2004

af

af

Lars Aagaard

d. 30. jan. 2004

Indtagende og grundig bog om den svære kunst at lære klokken, brugbar fra omkring 5 år eller når lysten i øvrigt melder sig. Det, der især adskiller den fra talrige andre om samme emne, er udformningen af det bevægelige øve-ur: fra bagpermen klapper man en ur-side ud. Den er kapslet ind i karton af samme slags som bogens sider. Med et hjul drejer man på de to godt indkapslede, gennemsigtige skiver med henholdsvis store viser/minuttal og lille viser/timetal - sådan at man lærer analog og digital aflæsning sideløbende. Overordentligt solidt udformet og let tilgængeligt. Sidste side i bogen er små opgaver til historiens 12 opslag. Her er Lotte hovedperson og gennemgår en dag igennem tid, som går hurtigt (for hurtigt) og tid som går langsomt (for langsomt). Hun lærer også om klokken i børnehaven, er hos lægen, til ballet og i supermarkedet. Efter en hektisk dag følger en lørdag uden stram tidsplan, herligt. Sidste opslag er forklaringer i ord og billede af de svære begreber omkring benævnelse af klokkeslæt og noget om relativ tidsfornemmelse. Billederne er dejlige og rolige skildringer af et børneliv med mor, far og lillebror.