Film / nonfiktion

Københavnerglimt. 33-39


Beskrivelse


Serie bestående af små film, der fortæller om København. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen viser rundt i hovedstaden og giver et overblik over dels byens historiske udvikling, dels emner som f.eks skoler, fængsler og gadenavne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 11. nov. 2010

Filmserien er produceret til tv. Den vil kunne formidles til dem, der så Danskernes egen historie.

Filmserien består af 60 film af knap 1/2 times varighed, der fortæller om København. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen tager seerne med rundt i hovedstaden og giver et overblik over dels byens historiske udvikling, dels emner som fx skoler, fængsler og gadenavne. Det er en guldgrube af oplysninger om stort og småt: historisk viden kombineret med små anekdoter. Som Henrik Palle noterede sig i en tv-anmeldelse er der ikke tale om en grænseoverskridende produktion, men det bliver til geniale film med en fantastisk fortæller: underholdende og lærerigt.

Kan sammenlignes med Danskernes egen historie, der ganske vist bestod af historiske film, men som også på en lettilgængelig måde gav seeren mange historiske oplysninger. Allan Mylius Thomsen kan med sit store engagement minde om BBC-fortælleren David Attenborough.

Meget spændende filmserie om Københavns historie formidlet flot af den meget vidende byhistoriker Allan Mylius Thomsen. En produktion, der gør det spændende at være lektør, og som jeg ikke kan anbefale varmt nok.