Købmandens Hanne

Denne lille roman henvender sig til de, der er jævnaldrende med forfatterens hovedperson, altså selv var mindre skolebørn i starten af 2960'erne, eller til de læsere, der generelt ønsker stilfærdige fortællinger fra den genkendelige danske hverdag.

Præsius udgav i 2004 Rose om et sygdomsforløb og dets sociale konsekvenser. Her er vi en forstad til Ålborg i 1963, Hanne er lige begyndt i skole, hun bos sammen med sin far, en stilfærdig enkemand. Hun har nogle faste skikkelser i sit liv, især moster Inge, der er den lille piges skytsengel. Hannes klasselærer er fru Bech, som har en meget vred indstilling til omverdenen. Det får Hanne at føle, og fru Bechs ubarmhjertige og selvopfyldende kritik får også klassens piger til at starte en kun alt for genkendelig mobbekampagne mod Hanne. Præsius fortæller ubesværet med en naiv undertone, der giver os den lille piges uforstående og afmægtige vinkel på det hele. Faderens første reaktion: "det er flovt, at min datter ikke kan begå sig", er også fint gengivet. Alt ender dog godt, Hanne skifter skole og finder selvtilliden igen. Bogen afrundes, måske ikke helt logisk, med et prosadigt af moster Inge om Hannes situation.

1963-tidsbilledet er gennemført og kan måske more (bedste?-)forældre til de skolebørn, der også kunne have nytte og glæde af denne.

Bogen er en indfølt beskrivelse af et mobningstilfælde og med en happy ending.

Læs hele vurderingen