Bøger / faglitteratur

Køkkenet : hjemmets vigtigste rum


Beskrivelse


Designeren Terence Conran viser betydningen af køkkenets funktioner og forklarer, hvordan man kan forene praktiske, dekorative, bygningsmæssige og teknologiske elementer til et køkken der dækker alle ens behov.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2003

af

af

Jette Andreasen

d. 14. apr. 2003

Den engelske designer og restauratør Terence Conran har længe været den store indretningsguru og har udgivet flere bøger om boligindretning. Nu er turen kommet til køkkenregionerne. Bogens hovedbestanddel er som i alle Conrans bøger en overdådighed af flotte fotos. Udover denne umiddelbare synsstimulans er alle tænkelige emner indenfor praktisk køkkenplanlægning beskrevet. Skal det være L-formet, u-formet eller kombineres med opholdsrum? Hvordan udformes basisdele som borde, væg- og gulvbelægning og belysning til et praktisk og smukt hele, og hvilke typer køkkenmaskiner skal man gå efter? Conrans lyse og skandinaviske stil passer godt til dansk boligkultur omend de viste spatiøse køkkener nok ikke lige er til at klemme ind i en dansk normalbolig. Som inspirationskilde for de rigtig mange, der for tiden ombygger køkkener, er bogen dog en lækkerbisken.