Bøger / faglitteratur

Kommissærens første 100 dage


Beskrivelse


Portræt af politikeren Margrethe Vestagers (f. 1968) første tid som dansk EU-kommissær. Om den første kaotiske uge, da verdens medier kastede sig over EU-kommissionen, om Vestagers politiske ledelsesstil, og om sagsanlægget mod Google og Gazprom.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2015

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 22. okt. 2015

Om Margrethe Vestagers første 100 dage som EU-kommissær. Henvender sig til interesserede i dansk politik, EU og Margrethe Vestager.

Margrethe Vestagers skifte fra dansk politik til en toppost som EU-kommissær for konkurrence skete med kort varsel. Udover hendes første 100 dage skildrer bogen også begivenhederne op til skiftet. Vestager har aktivt medvirket til bogens tilblivelse ved at stå til rådighed for interviews, og en række af hendes nære samarbejdspartnere, politiske kolleger, embedsmænd mv. har også været til rådighed. Forfatteren er journalist med stort kendskab til EU-forhold.

Bogen er ikke en biografi i traditionel forstand. På baggrund af et solidt materiale skildres grundigt og detaljeret de udfordringer Margrethe Vestager har stået overfor ved skiftet fra dansk politik til EU. Hvordan har hun forberedt sig, hvordan fungerer EU-apparatet, hvilke tanker har hun gjort sig, og hvilke sager er på dagsordenen fra starten. Bogen har en høj grad af autenticitet. Udover et indblik i forholdene for MV giver bogen også en fyldig beskrivelse af de betingelser, der gør sig gældende for politiske magtudøvere på højt plan i EU-systemet.

MV har tidligere været portrætteret i bl.a. Hvid røg, sort tårnBlå retterDe forreste, Blå retter og De forreste, men ikke i EU-kommissær perspektivMV har tidligere været portrætteret i bl.a. Hvid røg, sort tårn, og De forreste, men ikke i EU-kommissær perspektivMV har tidligere været portrætteret i bl.a. Hvid røg, sort tårn, Blå retter og , men ikke i EU-kommissær perspektiv.