Hernández, uruguayansk forfatter (1902-1964), har på dansk fået udgivet Det oversvømmede hus i 1980. Han ernærede sig som først salon- og siden koncertpianist, debuterede som forfatter i 1925 og var siden 1930erne en af de centrale skikkelser i det latinamerikanske litterære miljø og har blandt andet været et af Garcia Marquez' litterære forbilleder. Denne udgivelse består af to større og to mindre noveller, der alle omhandler erindringer fra barn- og ungdom, men absolut ikke er gængs selvbiografi. Centralt står musikken som han betragter på en besynderlig udvendig måde, hvor den lever en form for selvstændigt liv, han ikke selv har magt over. Den spirende seksualitet er også et tema, der også lever sit selvstændige liv og er svært at håndtere for den unge pianist. Det er fascinerende litteratur, der nok mest har appel til lånere, der er fortrolig med latinamerikansk litteratur og interesserer sig for forløberne for den magiske realisme.