Bøger / faglitteratur / kataloger (beholdningsbibliografi)

Kongelige vifter : den danske kongelige viftesamling
Royal fans (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med 150-året for Det Glücksborgske Kongehus' tronbestigelse.

Præsentation af vifter brugt af Danmarks Glücksborgske dronninger og prinsesser gennem 150 år. Med beskrivelse af motiv og oprindelig ejer. Mange stilarter er repræsenteret. Fra eksotiske kineserier over kniplinger til jugend og en helt enkel moderne fransk vifte anskaffet af Dronning Margrethe i 2013.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2014

af

af

Jette Andreasen

d. 7. jan. 2014

Danmarks glücksborgske dronninger og prinsesser gennem 150 år har brugt og samlet på vifter. Bogen om dem udfolder en kulturhistorisk niche for såvel den interesserede i kongehuset, som for den, der blot glædes ved smukke, gamle ting.

Vifterne, som indgår i De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg, præsenteres her samlet for offentligheden for første gang. Tidligere blev vifter brugt af europæiske overklassekvinder, hvorimod de nu betragtes som interessante antikviteter. Historien om skiftet fra oprindeligt funktionelt behov i Østen til europæisk modetilbehør fortælles suppleret af fotos af danske kongelige med vifter som naturligt tilbehør. Størstedelen af bogen består i helsides fotos af vifter fra samlingen med beskrivelse af motiv og oprindelig ejer. Mange stilarter er repræsenteret. Fra eksotiske kineserier over kniplinger til jugend og en helt enkel moderne fransk vifte anskaffet af Dronning Margrethe i 2013.

Vil man vide mere om vifters generelle kulturhistorie findes Fra maskulint magtsymbol til feminint flirtemiddel, 2002.

Denne fine lille præsentation af kongelige vifter giver indblik i en kulturhistorisk niche.


Weekendavisen

d. 17. jan. 2014

af

af

Heidi Laura

d. 17. jan. 2014


Antik & auktion

2014, nr. 2

af

af

Hanna Nielsen

2014, nr. 2