I 1692 stod ni kvinder anklaget i en af de største trolddomssager i danmarkshistorien. Dette er en roman om sagerne mod dem og de domme, de fik. For læsere, der holder af grundige historiske romaner.
Historisk roman om de sidste danske hekseprocesser. Povl er fungerende byfoged i Nykøbing Falster og får til opgave at føre sagerne mod fire kvinder, der er anklaget for at være hekse. Vi følger både ham og flere af kvinderne hele vejen fra de første anklager til den endelige dom ved Christians IV's ret i København. Forfatteren har benyttet sig af de oprindelige sagsakter og andre historiske kilder. Bl.a. siger de anklagede kvinder stort set det, der er ført ind i sagsdokumenterne.
Den grundige historiske research, der ligger bag giver tyngde og fylde til både historien og skildringen af tiden og miljøet. Da der citeres en del fra forhør og retssager fra 1600-tallet, holder det tempoet nede, og de lange passager kræver noget af læseren. Fiktionshistorien omkring sagerne og personskildringerne er til gengæld meget lige til.
Det er helt oplagt at sammenligne med Kongens køtere af Martin Jensen. Er det specifikt hekseprocesser, man interesserer sig for, er der fx også fagbogen Heksejagt, som er en af de "100 danmarkshistorier" fra Aarhus UniversitetsforlagKongens køtere. Bind 1HeksejagtDet er helt oplagt at sammenligne med Kongens køtere af Martin Jensen. Er det specifikt hekseprocesser, man interesserer sig for, er der fx også fagbogen , som er en af de "100 danmarkshistorier" fra Aarhus Universitetsforlag.