Forfatterinden er amerikaner og psykoterapeut i England. Med udgangspunkt i sit kendskab til børneopdragelse og livsvilkår i en indianerstamme i Venezuela udvikler hun her sin teori om, at detmoderne menneskes krise skyldes manglende sammenhæng. Dette begreb dækker såvel det lange forløb mellem generationerne som det enkelte menneskes overgang fra at være foster - barn - voksen. Særligvigtig for opnåelse af en helhedsforståelse er den helt tidlige barndom, hvor det bør være barnets behov for nærhed, kontakt og kærlighed, der bestemmer samspillet mellem mor og barn. Nu er ro,regelmæssighed og renlighed vel stort set afskaffet som kodeord for dansk børneopdragelse, hvorfor det mest spændende ved bogen bliver øjebliksbillederne af en indiansk hverdag, der er såforskellig fra den måde, vi lever på. Det er underholdende læsning i en bredt snakkende form, med en del gentagelser. Primært for forældre, men også for navnlig småbørnspædagoger er der altså herinspiration at hente til etmere »naturligt« samspil med barnet, omend dette selvsagt må tilpasses andre ydre vilkår end indianerbarnets. Noter samt henvisning til en forening af tilhængere afteorien.