Bøger / faglitteratur til børn

Kort og godt om danske klostre


Beskrivelse


Side 18-20: Dalum kloster. Side 20-22: Odense kloster. Side 66-68: Odense kloster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2001

af

af

Liselotte Henriksen

d. 2. jan. 2001

Arkitekt Per H. Jacobsen beskriver her 30 af de engang så talrige klostre i Danmark, eller rettere hvad der er tilbage af dem. Hvert opslag er på to sider, hvoraf halvdelen er farvebilleder og en kort skematisk oversigt, der går igen i alle opslag. Den beskrivende tekst bliver altså meget begrænset i omfang, men får alligevel ganske mange detaljer med. De udvalgte tidligere klostre eller rettere klosterkirker, for det er for det meste kun kirkerne, der er bevaret, findes for størstepartens vedkommende i købstæder og byer. Enkelte er blevet herregårde og nogle stykker er reduceret til ruinområder. Ud over hovedafsnittet får man korte introduktioner til klosterlivet, specielt i Danmark og til de middelalderlige brødre- og søsterordener, der virkede i Danmark, indtil de blev fortrængt efter reformationen. Bogens opbygning kan genfindes i Kort og godt om danske broer (1998, 2. udg. 2000) og Kort og godt om danske krige (2000). Et mere omfattende og ligeså overskueligt opslagsværk om danske klostre finder man i H.N. Garner Atlas over danske klostre (1968), og en række vejvisere til danske kirker, f.eks. Kirker og klostre i Danmark (1995), giver noget bedre plads til en beskrivende tekst end denne lille opslagsbog.