Anders Westenholz vil være kendt som forfatter til flere romaner (Polyp, 1968, Glasmuren, 1981), men fremtræder her mest som litteraturhistoriker og -fortolker. Han har særlig tilknytning tilKaren Blixen, idet hån er sønnesøn af forfatterindens morbroder Aage Westenholz, der spillede en særlig rolle i hendes liv i Afrika som formand for det familie- og venne-aktieselskab, som var denegentlige ejer af Den afrikanske Farm. Slægtskabet spiller en særlig rolle i bogens to første afsnit, hvor AW citerer en række breve, bl.a. fra Aa. W., som ikke før har været offentliggjort. Det eret noget korrigeret billede, man her får af KB i forhold til hendes eget fra afrikabogen - en forkælet, snobbet, udygtig kvinde, som levede i sus og dus med et enormt privatforbrug på farmen, somhun ikke forstod at lede, medens familien langsomt ruineredes, ikke mindst AWs bedstefader. AW forklarer hendes opførsel, med at »kraften« uimodståeligt drev hende en slags kunstnerensovermenneskelige prærogativ -hun kunne ikke være som andre - men utiltalende fremstilles hun nu. Og sådan fortsætter bogen med at vise og forklare KBs usædvanlige og ikke særlig flatterendeforhold til andre mennesker, dels vist ved en række citater fra andre skribenters værker om hende, dels gennem analyser af hendes værker. Det er ikke muligt på denne korte plads at give etretfærdigt billede af denne noget specielle og til tider lidt usammenhængende tilføjelse til Blixen-litteraturen, men der kan naturligvis konkluderes, at bogen må være en uomgængelig anskaffelse ialle biblioteksstørrelser.