Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kraken


Beskrivelse


Søren er fisker. Han er ude i sin båd. Der kommer en stor bølge. Hans ser, at båden er væk. Far siger, at Søren er blevet spist af søuhyret Kraken. Er det sandt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2015

af

af

Karsten Boll

d. 29. maj 2015

Her er bind 7-12 i forfatterens serie om "Overtro", som er for børn i alderen 6-7 år. Alle handler de om, at man i gamle dage troede på, at det var mærkelige væsener, der var skyld i de ulykker, man var udsat for.

Hvert bind er bygget ens op. Først præsenteres de vigtigste personer. Dernæst selve handlingen med, hvad der sker, og så kommer den overnaturlige forklaring på, hvad der er sket. De overnaturlige væsener der beskrives er helhesten, ellepigerne, nissen, mosekonen, skiftingen og kraken (et havuhyre). Alle bøger har lix 03 og lettal på enten 11 eller 12. Sune Siig Ahler har lavet tegningerne.

Bøgerne givet et fint indtryk af, hvilke ulykker de forskellige væsener står for. Tegningerne understøtter fint indholdet i bøgerne. Det virker urealistisk i bogen om ellepigerne, at Maren er død af et hugormebid.

Der findes ikke tilsvarende bøger om overtro ud over denne serie på 12 bind i alt.