I sin Kampen om kroppen, 1982, er Korsgaard et par steder inde omkring Grundtvig, nogle af de synspunkter, der udfoldes her. Forresten er der en god del provokation i bogen, her fra indledningen: "Der er i dag trods alt kun omkring to pct. af befolkningen, som regelmæssigt går i kirke, mens op mod 50 pct. dyrker idræt og endnu flere er lidenskabeligt interesseret i de olympiske lege og andre store sportsfester." Og hvad kan så Grundtvig bruges til der? Jo, Korsgaard kobler Grundtvigs insisteren på myten i en tid, der ville afmytologisere, ind på idrætsdebatten sammen med en analyse af begrebspar som: myte og ritual, ord og handling, natur og kultur, dannelse og oplysning, sang og dans. Bogen beskæftiger sig ikke kun med Grundtvig, Korsgaard kommer langt omkring i filosofi, psykologi og trækker på mange referencer - og kommer på denne baggrund godt omkring i emnet. Men det er Grundsvig, der er rygraden i tankegangen, der peger frem mod en "omritualisering" af sporten, somKorsgaard ønsker skal bevæge sig i retning af at fastholde spændingen mellem rekord og rytme, at bevæge sig fra rekord til rytme. - En overraskende og anderledes bog om såvel Grundtvig som sport, men en veloplagt og anvendelig bog om Grundtvig og sportens fremtid.