Bøger / faglitteratur / bibliografier

Krig og diplomati : de mindre skrifter


Beskrivelse


En samling af kortere tekster af Niccolò Machiavelli da han som ung var ansat i Firenzes administration. Teksterne giver indblik i udviklingen af hans politiske tænkning og hans blik for magtens væsen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2020

af

af

Jytte Bræmer

d. 31. juli 2020

En samling af kortere tekster fra Niccolò Machiavellis hånd, der viser udviklingen i hans politiske tækning. For forskere og studerende på videregående uddannelser, der i forvejen har læst hovedværket Fyrsten (Ved Ole Jorn).

Machiavelli blev som ung ansat i Firenzes administration, og blev på et tidspunkt udsendt som gesandt. I den position skrev han en række analyser og muligheder i et uroligt Norditalien. Teksterne spænder fra rapporter, over lovforslag og taler, til breve. De afslører, at han allerede som relativt ung havde et skarpt blik for magtens væsen og muligheder og var en rationel og koldhjertet rapportør. Teksterne stammer fra perioden 1499 til 1527 og foreligger her, for første gang på dansk. Selve teksterne indledes alle af et afsnit, hvor den historiske baggrund, som teksten indgår i, forklares. Udgiveren Fritz Wolders har tidligere oversat Fyrsten og vundet en oversætterpris for det.

Det er et væsentligt udvalg af tekster, som FW har samlet og oversat. Indledningerne til teksterne giver samlet et indblik i de indviklede og intrigefyldte forhold i 1400 og 1500-tallets Norditalien. Det vil trods det være en bog for de få.

I oversætterens egen Magtens manual, som er en tænkt dialog mellem to magtteoretikere, får man også refleksioner og teorier om magtens væsen.


Jyllands-posten

d. 23. aug. 2020

af

af

Mikael Jalving

d. 23. aug. 2020