Bøger / faglitteratur

Krisen der forandrede mit liv : 12 mænd fortæller, hvordan de kom igennem


Beskrivelse


12 anonyme mænd fortæller om deres vej gennem en personlig krise og om den hjælp, de har været nødt til at række ud efter - både i deres eget netværk, og i form af terapi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2019

af

af

Martin Minka Jensen

d. 22. okt. 2019

Samtalebog, hvor 12 anonyme mænd fortæller om personlige kriser, og hvordan de har klaret sig igennem dem. Om mænds gavn af terapi og at bryde tabu om sårbarhed. Henvender sig til mænd, der gerne vil prøve kræfter med selvhjælpsbøger.

12 anonyme mænd fortæller psykoterapeuten Katrine Axholm om deres vej gennem en personlig krise. Fælles for de fleste af fortællingerne er, at kriserne er relateret til deres parforhold. Mændene fortæller om deres følelser og deres problemer. Derefter fortæller de om den hjælp, de har været nødt til at række ud efter, både i deres eget netværk, men også i form af terapi. Der bliver derfor en kobling mellem erkendelsen af problemerne, og at have brug for hjælp. Terapiens hjælp til selvhjælp forklares, og der drages paralleller til barndommen. Forfatterens udgangspunkt er hendes arbejde med psykoterapien, hvilket derfor er i centrum for mændenes arbejde med sig selv.

Bogen berører relevant det tabubelagte omkring mænds erkendelse af problemer og følelser. Fortællingerne virker konstruerede og stereotype. Eksemplerne kan tilpasses mange forskellige situationer, og de 12 beretninger kunne sagtens være almengyldige eksempler. Hvert kapitel afrundes med argumenter og udsagn om gavnligheden af terapi, der lyder ret ens i alle eksemplerne. Sproget er kortfattet og fremstår konkluderende.

Bogen Fra mand til menneske har samme fokus på mænd og deres håndtering af følelsesliv og kriser.