En velskrevet spændende psykologisk roman, der samtidig er letlæst. Den handler om en tidligere institutionsforstander indenfor området mentalt handicappede. Han sidder i sommeren 1990 i Island og renskriver i embeds medfør sine tidligere patienters journaler. Han mindes som følge deraf sit liv og sin fortid i afdelingen. Det er erindringer, der på ærlig, nøgtern og forfærdende vis afslører mangt og meget hult indenfor pædagogikken, plejen og etikken der. Forstanderen har haft et erotisk forhold til en af de noget bedre klienter, Kristina, som han blev for fascineret af. Det begyndte med små invitationer kluntet camoufleret som terapi til voldeligt erotisk overgreb. Det får Kristina det ikke bedre af, og hun dør siden. Romanen rummer præcise psykologiske iaggtagelser af både forstanderen selv og barndomskammeraten og kollegaen Erik, sandsynligvis korrekte beskrivelser af livet indenfor institutionsmurene, og forstanderens irritable ikke særlig venlige indtryk af Island og dets indbyggere. Det er forfatterens første roman.